BEMÆRK: Som det meste anden politisk analyse er det følgende at betragte som underholdning og må ikke tages som et udtryk for nogen dybere forståelse af det politiske landskab.1
Så nærmer valget sig og endnu engang har DR og Altinget gjort det nemt at vælge hvem man skal stemme på: man tager simpelthen en test og så er den klaret. Men det betyder også at de har samlet et datasæt der både indeholder demografisk information om kandidaterne og hvor størstedelen af folketingskandidaterne har svaret på politiske spørgsmål. Det data kan vi kigge nærmere på og måske lære noget om partierne og kandidaterne. Ligesom sidste gang har jeg scrapet alle svarene og det følgende er nogle af de pointer der kan trækkes ud af datasættet.
I figuren med alle de små cirkler er alle kandidaterne placeret så de er i nærheden af andre de er enige med og langt fra dem de er uenige med. Desuden afspejler højre-venstre aksen omtrentligt den kombination af spørgsmålene hvor der er størst varians blandt kandidaterne. De tre holdninger der bidrager mest til at være mod højre i figuren er
men næsten alle spørgsmålene har betydning for den akse. De tre der bidrager mindst til højre-venstre-aksen er hvorvidt der skal være en regering over midten, hvorvidt Danmark skal meldes ud af EU og hvorvidt udannelsespladser skal flyttes ud af de store byer. På den anden akse er de holdninger der bidrager mest til at være oppe
Datasættet viser at selvom der er mange partierne har de faktisk alle sammen deres egne kombinationer af holdninger der adskiller dem fra de andre. Ved sidste valg var Konservative og Venstre meget svære at skille ad, men i år ser det ud til at Konservative har bevæget sig mere i retning af Liberal Alliance og væk fra Venstre.
Alle kandidater har svaret individuelt, men det kan være interessant at se hvordan holdningerne fordeler sig inden for de enkelte partier. Den følgende figur viser gennemsnits-svaret for hvert af partierne på hvert af de 25 spørgsmål i testen. Svarene er beregnet sådan at de fire muligheder, uenig, lidt uenig, lidt enig og enig er blevet omregnet til værdier -2, -1, 1 og 2 hvorefter gennemsnittet er beregnet.
Datasættet indeholder også data om kandidaternes alder og uddannelsesniveau. Hvis vi starter med uddannelsen kan vi se at de radikale virkelig har fået brugt noget tid på uddannelsesinstitutionerne. Omvendt synes det ikke at være der tiden er brugt blandt den del af højrefløjen der har det lidt svært med folk fra udlandet.
Når vi kigger på Inger Støjbergs nye parti kompenserer de de kortere uddannelser med til gengæld at være gamlelivserfarne. Partiet med den højeste gennemsnitsalder på 52 år er i snit hele 18 år ældre end ynglingene fra Frie Grønne.
Vi kan definere skråsikkerheden som den andel af svar hvor kandidaten er enten helt enig eller helt uenig. Lars Løkke og Mette Frederiksen har ikke svaret på spørgsmålene, hvorfor de vises med skråsikkerhed nul.
Afstanden mellem to kandidater kan beregnes som de samlede ændringer der skal laves for at komme fra den ene kandidats svar til den andens. Hvis kandidat A har svaret "helt enig" og kandidat B har svaret "lidt uenig" er forskellen på det spørgsmål 3 (2 - (-1)). Den forskel beregnes for alle spørgsmål og tallene lægges sammen. Hvis to kandidater kun adskiller sig ved at være hhv. lidt eller helt (u)enige i spørgsmålene er deres maksimale afstand 25. To komplet uenige kandidater der aldrig er lidt (u)enige i noget men altid vælger yderpunkterne vil have en afstand på 100.
Ved at udregne forskellene mellem alle kandidaterne i samme parti kan vi se hvor stor enighed der er internt i partierne, hvilket kan ses på den nedenstående figur. Frie Grønne og Nye Borgerlige har begge meget stor grad af konsensus bland deres kandidater mens Kristendemokraterne og Moderaterne huser noget mere varierede holdninger. NB skiller sig i øvrigt ud ved at have 14(!) kandidater der mener præcis det samme, men ved sidste valg havde de også mange ens besvarelser af kandidattesten, så det er sandsynligvis mest et udtryk for at der koordineres internt i partiet.
I Socialdemokratiet finder vi de to kandidater der er mest uenige, men stadig stiller op for samme parti. Det drejer sig om Bjørn Bøje Brandenborg og Mette Reissmann som har en indbyrdes aftand på 52. Hvis vi kigger på det første kort ses det også at Bjørn Bøje ligger helt ovre ved siden af DF mens Mette Reissmann er trukket over i retning af Alternativet og SF.
De to kandidater der er mest uenige på tværs af partier er Clara Turms fra Enhedslisten og Thomas Vedsted fra Nye Borgerlige. Deres indbyrdes afstand er 88.
Hvordan ser det se ud med kønnene til folketingsvalget? Historisk set har flere og flere kvinder fået indflydelse på hvordan landet ledes – hvert fald efter de første 70 år uden kvinder var overstået. De seneste par årtier ser det dog ikke ud til at der har været den store udvikling, men måske bliver det anderledes i år.
Det ser dog ud til at hvis der skal flere kvinder i folketinget må vi sætte vores lid til venstrefløjen. På det yderste højre ligger Nye Borgerlige helt i bund med under en fjerdel kvinder. Konservative og Danmarksdemokraterne er højrefløjs-højdespringerne og har begge en større andel kvindelige kandidater end den nuværende andel i folketinget. Og så er der hele tre partier der opstiller flere kvinder end mænd.
Med både oplysninger om køn og besvarelser på kandidattesten og det jo fristende at kigge på sammenhænge i de to. Og hvad er mere oplagt end spørgsmålet om kvoter i bestyrelser. På hele venstrefløjen, hvor opbakningen til bestyrelseskvoter generelt er højere, er kvinderne endnu mere for forslaget. Den omvendte effekt finder faktisk sted i en række af højrefløjspartierne, hvor mændene i snit er mindre imod end kvinderne.
Spørgsmål eller kommentarer? Send en mail.
Der er desuden en række indevendinger man fuldstændig rimeligt kunne lave i forhold til analysens valg – f.eks. er manglende værdier i datasættet i vid udstrækning blot ignoreret, hvor en mere grundig analyse ville kigge på og tage hensyn til omfanget af manglende data.